tirsdag den 15. januar 2013

Reel opstart på arbejdet i klassen

I går havde vi første gang i selve klassen. Eleverne arbejdede i de syv grupper. Udover selve læsningen vil der i sagens natur være en hel del snak. Ikke kun fordi de diskuterer opgaveløsningerne, men også fordi de læser teksten højt i flere af grupperne. Som allerede nævnt er teksten på engelsk, og det er ikke alle eleverne, der har engelsk som andetsprog. Nogle har fransk eller tysk. Så de sidder og oversætter det sammmen.


Som I kan se på billedet, er det et helt traditionelt klasseværelse, og de 23 elever fylder det godt op. At have så mange elever arbejdende i grupper i samme lokale får hurtigt lyd-/støjniveauet til at stige. Det er det tilbagevendende problem ved gruppearbejde her på stedet. Jeg må ikke lade grupper gå ud af lokalet og sætte sig andre steder. Jeg tysser på dem nogle gange i løbet af timen. Lyden kører derfor op og ned, men det går :)

Med hensyn til selve arbejdet i grupperne, gik de godt til den. Vi ser, om de er klar til at skrive første blogindlæg torsdag. Ellers bliver det mandag, hvor jeg også har reserveret ICT-rummet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar