torsdag den 10. januar 2013

Kina. 10. jan. Oprettelse af blogs og timeline.

I dag fik alle grupperne oprettet deres blogs, inviteret alle gruppemedlemmer til at være medforfattere, indsnævret kommentatorer til googlekonti, oprettet Dipity-timeline og indlejret denne på bloggen. Så vidt så godt. De fleste grupper fik også sendt mig linket til deres gruppeblogs, så de nu er i skemaet på vores arbejdssite.

MEN, MEN, MEN :(    
Blogger vil ikke lade dem redigere i hinandens posts på bloggen. Kun udgive deres egne posts på den samme blog. Jeg har prøvet alt muligt med at opgradere til Google + og hvad den ellers foreslog mig, men intet virker. Planen må altså ændres. De kan ikke samarbejde på blogindlægget hjemmefra, men må i stedet have en time i IT-lokalet efter hvert kapitel i bogen, så de kan skrive det sammen. Så lokalet er foreløbig booket til næste torsdag.  Selve kommentar-delen af opgaven, skal de stadig foretage hjemmefra.

Vi springer i gang med første kapitel af materialet Imperial China på mandag.

2 kommentarer:

  1. Nej, du har ret, de kan ikke redigere i hinandens indlæg ... hvis de har brug for at skrive i samme dokument, kunne du så bruge google dokumenter eller google præsentationer til samarbejdet hjemmefra?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne jeg godt. Men jeg vælger, at de skriver alle overvejelser, diskussioner osv i deres almindelige mapper (papir), og så booker jeg IT-lokalet 1 gang hver uge, så de kan skrive indlægget sammen. Så går det nok også.

      Slet