søndag den 10. marts 2013

Elevarbejder om Kina so far. Kvartvejsrapport :)

En lille opsamling på, hvor langt vi er nået med Kina 

Grupperne har nu læst de to første kapitler i bogen Imperial China, besvaret de tilhørende spørgsmål og haft en del diskussioner. Som nævnt i tidligere indlæg er materialet på engelsk, så der går tid med at finde de danske ord. De er gode til at hjælpe hinanden. Ikke alle har engelsk som første fremmedsprog. Nogle har fransk i stedet. Så der bruges tid på at finde ud af, hvordan man siger dette og hint på dansk.

Hver gruppe har skrevet mindst 2 blogindlæg og opdateret deres tidslinie. Det er dog ikke alle, der har fået trykket på "udgiv" efter torsdagens tur i computerrummet, kan jeg se. Det kigger vi på i morgen. Jeg har endnu ikke helt fået kontrolleret om alle har kommenteret på blogindlæg.

De forskellige grupper har ret hurtigt givet deres blog et personligt præg. Og allerede her efter andet kapitel er det tydeligt, at de bruger bloggen forskelligt. Nogle svarer pænt på de i bogen stillede spørgsmål, andre finder også billeder og bringer oplysninger fra andre kilder.

Filmen om kejser Qin, som jeg viste dem, er med i flere blogindlæg. Part 1 af Youtube-udgaven af filmen kan ses herunder. Jeg har købt filmen på Amazon, og jeg kan varmt anbefale den, hvis nogen skal arbejde med Kina.




I den kommende uge skal de arbejde med bogen som normalt, men ugen efter skal jeg på en skolerejse, og de får vikarer hele ugen. Der skal de se en film om Kinas natur i stedet for at arbejde i grupperne. Jeg forventer der går for meget "høj lyd" i dem, hvis de skal have gruppearbejde med vikarer.

Jeg har tjekket deres blogindlæg og kan se, at vi skal have talt om, hvad et dynasti er. Det får jeg også gjort i morgen. Og hvor er det så heldigt, at jeg lige i går fandt Amy's video om Kinas dynastier :)



Hvis nogen ønsker et foreløbig kig på klassens blogs, kan de findes via disse syv links:

  1. http://gfgfgffgfgfgfgfgfgfggf.blogspot.be/
  2. http://nicnac1.blogspot.be/
  3. http://oppankinastyle.blogspot.be/
  4. http://elitezpowerrangers.blogspot.be/
  5. http://kinoiserne.blogspot.be/
  6. http://sejekina.blogspot.be/
  7. http://chin-niang.blogspot.be/

Loops

"I morgen" er blevet nævnt en del gange i dette blogindlæg. Skal jeg beskrive min plan for timen i morgen med mere faglige begreber, vil jeg tage udgangspunkt i Thinglinkbilledet fra Web2bevisets inspirationsartikel om didaktik 2.0



"I morgen" starter jeg med et evalueringsloop, hvor vi i fællesskab kigger de forskellige blogindlæg og kommentarer og taler om dem. Og deres opfattelse af "dynasti" skal rettes. Derefter sættes de igen i gang med gruppearbejdet, og jeg foretager nogle vejledningsloops, hvor jeg specifikt hjælper de grupper, der endnu ikke har fået udgivet deres blogpost eller eleverm der måske har oplevet tekniske vanskeligheder med at kommentere på andres blogindlæg.

På den måde bevæger jeg mig i morgen i det rosa markerede område på modellen. 

1 kommentar:

  1. Bare der var internet i "gamle" dage .... bare du var min lærer dengang .... jeg var lille .;)... Dejligt at se, hvor godt du og dine elever bruger de muligheder der er for at inspirerende læring kan finde sted.

    SvarSlet