søndag den 20. januar 2013

Lektier kontra ikke lektier

Svar på Stine Aaen Dyhrs post om lektieinkluderende undervisning

Hej Stine

Det er en meget aktuel diskussion, du her bidrager til. Ikke mindst fordi der tales om tvungen lektiecafé i forbindelse med skolereformen.

Jeg synes, det er synd, hvis vi glemmer den værdi, der helt klart er for en del elever ved at sidde hjemme og hygge sig med lektierne. Og du har helt ret i, at det også er en del af deres dannelse at lære at tage det ansvar, det er at lave lektier / selvstændigt at tage ansvar for at udføre en opgave til deadline. 

Som du nævner, medfører lektier i skolen ofte mange nederlag for alt for mange. Jeg har selv haft disse overvejelser om lektier, og er i øjeblikket landet på en praksis, hvor der ikke er tunge lektier for hjemme. For en ordens skyld vil jeg nævne, jeg har elever i alderen 11-14 år. 

Egentlig mener jeg ikke diskussionen skal være om lektier kontra ikke lektier, men om hvad målet med lektierne egentlig er. Aldrig lektier bare for lektiernes skyld.  Og det er op til læreren at differentiere og ligeledes tydeliggøre mål og forventningerne for den enkelte.

Når mine elever har lektier for, står jeg til rådighed efter skoletid via mail og / eller facebook, så jeg kan hjælpe, hvis de kører fast. Det er der jævnligt nogle, der benytter sig af. Jeg har aldrig oplevet det som nogen voldsom byrde. Nogle af mine kolleger mener, det giver en alt for stor arbejdsmængde sådan at skulle stå til rådighed hele tiden. Men da min computer står som regel alligevel åben (da vi bor i Bruxelles står skype, facebook og mail åben alligevel som telefon til netværkerne hjemme i Danmark), kan jeg selv vælge, hvornår jeg svarer. Oftest tager hjælpen kun få minutter, hvis vi lige fanger hinanden på chatten. Desuden giver disse små sessioner mig et bedre indblik i eleven, end de fortættede timer, så jeg bedre kan hjælpe fremover. Jeg får mindre end en henvendelse om ugen.

Jeg prøver at signalere, at det vigtige ved lektier er at prøve det bedste man kan (herunder evt bede mig eller kammerater om hjælp). Har man gjort det, og kan man forklare HVOR, man er kørt fast, er det i orden ikke at have lavet lektierne helt færdigt.  

De af mine elever, der kan lide at arbejde ekstra derhjemme, støtter jeg i det. Jeg kan give idéer til, hvordan de kan dykke dybere i et emne. Bagefter kan de så f.eks til alles bedste give en præsentation på klassen. Jeg har en elev, der kan lide at tegne flotte tegninger til det faglige. Disse tegninger er fine og kan komme på hjemmesiden til glæde for alle. På den måde kan de stadig hygge sig med at få lavet noget fagligt og få anerkendelse for det. Se f.eks Emmas tegneserie om padder her:




Det, jeg indtil videre har hørt om regeringens tanker med lektiecaféer på skolen er ikke imponerende. Det stiller for mig flere spørgsmål end svar. For hvad nu med de elever, der bliver færdige i skoletiden? Skal de have ekstra lektier for at have noget at lave i lektiecafeen? Hvad med de unge, der arbejder meget mere projektagtigt og ikke følger en bog. Hvordan kan en lærer, der ikke er sat ind i de tanker og samtaler, der har været mellem gruppe/elev og faglærer rådgive der? Skal én lærer i caféen dække al lektiehjælp i alle fag på alle niveauer? Og kan dette evt dækkes af en pædagog, der ikke er uddannet lærer (det bliver det i øjeblikket på nogle skoler bl.a Seden Skole i Odense)

Det blev en lang smøre :)  Jeg tror, jeg kopierer det over som selvstændigt blogindlæg og beskriver det som svar til dit indlæg