Kina. Endelig done

D. 9 januar 2013 beskrev jeg i et blogindlæg mit tænkte forløb om Kina i s2dk. På det tidspunkt var det meningen, de hovedsagligt skulle arbejde med et engelsk tekstmateriale. Det udviklede sig dog, så vi også så først én film om Kejser Qin (som der tilfældigvis var en meget imponerende udstilling om inde i Bruxelles indtil februar) og dernæst nogle ret lange og meget indholdsrige film om Kinas vilde natur. 

Jeg har denne gang valgt at vise elevprodukter som billeder til teksten her. Desuden er der her et fint eksempel på en af klassens blogs. 

Herunder er to youtubeklip fra hhv. Kejser Qin-filmen og BBCs Wild China. Hvis jeg en anden gang skal arbejde med Wild China, vil jeg kombinere det med Google Maps, så de kan opbygge deres egne noter om natur, dyreliv og menneskenes samspil hermed på et kort over Kina. 

Jeg købte begge film på Amazone til en rimelig penge:

Og vi så Amy Burvalls musikvideo om de kinesiske dynastier, naturligvis. 

Dette meget langstrakte forløb har gentagne gange været afbrudt af andre forløb, f.eks var vi nødt til at bruge en del tid på at følge op efter vores lejrskole på Eurospacecenter. Og vi havde et intensivt forløb om Niels Bohr i anledning af hans atommodels100 års jubilæum.

Jeg har nævnt mange film allerede. Når de skal arbejde med noget, der ligger så fjernt fra deres eget liv og kultur, synes jeg, det hjælper dem meget med de visuelle medier. At den kinesiske story telling bygger på andre traditioner ses klart i de kinesisk producerede film, som her i klippet Echo Game fra filmen House of flying daggers

Erfaringer fra blogdelen af forløbet

Teknik
Som ventet gik det utroligt nemt med det tekniske. Klassen er efterhånden meget dreven på det punkt og de har en god forståelse for logikken i de fleste programmer. Så de kom let og hurtigt i gang med at gøre deres blogs individuelle. Og Dipity-tidslinierne blev hurtigt godt fyldt op. Desværre fik vi midt i forløbet problemer med Dipity, så vi ikke kunne sætte nye posts på. 
De første 2-3 uger gik vi én gang om ugen i pc-rummet for at få skrevet ugens blogindlæg. Men efterhånden som de blev fortrolige med teknikken, ændrede vi det til, at det klarede de selv hjemmefra.

Selve bloggen
Før jeg kommer til, hvad eleverne synes om at arbejde med bloggen, vil jeg lige kort fortælle, at de ikke har adgang til computere i klasseværelset. De sidder altså og skriver i hånden i klassen, og skriver det så ind på computeren derhjemme. Hvilket let ville kunne føles som dobbelt arbejde. Men de er pæne mennesker, så de brokker sig ikke højlydt nok til, at jeg hører det :)

Spøg til side. I dag startede vi på nyt emne om slaveri. Og jeg spurgte dem, hvordan de kunne tænke sig at arbejde med det. De skal stadig arbejde i grupper, men denne gang har hver gruppe sit underemne. Klassen valgte enstemmigt  at fortsætte med deres blogs. Da grupperne jo nu er ændrede, opretter de selv hjemmefra nye gruppeblogs og sender adresserne til mig, der så skal samle dem på hjemmesiden. Flere af dem har desuden valgt at aflevere opgave om CC-licens via deres blogs. 

Kommentarerne
Jeg havde ventet, det ville blive svært for dem at give og modtage kommentarer. Det sagde de, at det ikke var. Og det har da også vist sig, at alle har turdet skrive. Uanset om det er elever, der har større eller mindre problemer med at udtrykke sig skriftligt. Det var ikke alle, der var lige flittige kommentatorer, men de har alle både modtaget og bidraget

.
Der tales meget om livslang læring og læring i de 21. århundrede. Ofte beskrives denne læring som tagende udgangspunkt i et PLN, personligt læringsnetværk (f. eks i connectivisme af Stephen Downes). At kunne indgå som lærende i et netværk kræver at man interagerer, og herunder er et af de første skridt at kunne give og modtage kommentarer. I starten ofte i retning af: "Nej hvor er det godt" og senere forhåbentligt decideret uddybende spørgsmål eller diskussioner. Den vej har de alle taget deres første skridt ad. 

Selve diskussionsdelen af kommentarerne er muligvis så lille, fordi de alle har set det samme og er ret enige om, hvad de mener om tingene. Måske det ændres nu, hvor de arbejder med hvert sit underemne af slaveri.

Undervejs i forløbet skulle jeg med en anden årgang en uge til Sardinien. Da de lærere, der skulle være vikarer, intet vidste om Kina, var jeg nødt til at finde på noget andet. Det var derfor, klassen blev sat til at se Wild China, mens jeg var væk. Det er en flok livlige og initiativrige unge mennesker, og det kan hurtigt tage overhånd. De fik derfor besked på hver dag at skrive noter fra dagens filmafsnit ind på bloggen, og så ville jeg rette efter kl 20 samme aften. Det fungerede. Og de var så vilde med filmen, at vi var nødt til at fortsætte med den, da jeg kom tilbage. Under filmen blev bloggen brugt til at sætte noter ind på. Det er derfor flere af deres sidste blogindlæg kun består af punkter. 
Efter det relativt lange forløb med notetagning under filmen (de fik 10 minutter i slutningen af hver lektion til at tale om dagens filmindhold og sammenkører notater), har flere af dem fortalt, at de føler sig bedre til at tage notater. Det er jo en dejlig sidegevinst.

Tilpasninger
Undervejs i forløbet stod det klart, at det ikke var alle, der havde forstået, at blogdelen også var et obligatorisk arbejde. Jeg havde gjort det klart, at jeg skulle kunne se deres aktivitet ud fra hvor meget, der blev lagt ind fra deres gmailadresse. 
Pga utilfredsstillende aktivitet blev arbejdsgangen ændret for to elever. De samlede stadig noter og diskuterede med deres grupper, men skulle aflevere individuelt. Altså lave deres egne blogs. Den ene elevs familie var glad for dette, da de synes, at deres barn er inde i en lidt træls periode. På denne måde kunne de bedre følge med. Også disse to elever ønskede at fortsætte med blogs i det nye emne. Som udgangspunkt er de nu med i en gruppe igen på almindelige vilkår. 



Det var lidt om blogs og Kina. Efter at have brugt bloggen på forskellige måder i indeværende skoleår, ser jeg den nu klart som et godt redskab, som jeg utvivlsomt vil anvende i flere forløb fremover.